blog... the modern person's cry for attention

föstudagur, janúar 23, 2004

Tha er min bara buin i profunum, og thad gekk svona lika vel!! Bara ellefu i badum! Ellefu er næsthæsta einkunn i danska einkunnakerfinu, hæsta er threttan, en eins og hun Pernille vinkona Tønju sagdi, tha "er der ingen forskel på 13 eller 11, det er jo kun en nuance". Og thykist eg nu nokkud god. I tilefni dagsins er eg med rautt naglalakk i nykeyptum H og M fotum og byd af mer godan thokka, vona eg amk. A dagskranni er ad fara og hitta Søren og Christinu og vonandi Martin inni a bullu sem heitir Ølbar, uti a Nørrebro. Kannski kemur Kenneth lika en mer er nu nokk sama um hans tilstedeværelse, tar sem eg thekki hann eiginlega ekki neitt. Thetta verdur lika vist i seinasta sinn i langan tima sem gefst færi a ad kneyfa øl med "mesteren" (søren) thar sem hann flytur til Kiev a morgun. A thvi eru vissulega kostir thar sem ad eg get tha heimsott hann i Kiev og buid fritt i stad thess ad eyda formuu i eitthvert morkid hotelherbergi.

Jaherna, eg er alveg villevæk yfir thessum profarangri. Profdomararnir hrosudu mer i hastert og søgdu thetta vera "virkelig flot" en ad eg thyrfti ad finpussa framburdinn, eins og eg viti thad ekki. Eg er lika alltaf ad reyna. Jæja mæja. Nu ætla eg aldeilis ad sletta ur klaufunum, vona eg. Slikt er nefnilega vid hæfi eftir profatørn, og serstaklega svona velheppnada sem thessa.

0 Comments:

Skrifa ummæli

<< Home